Kvalitetstid er også at lave ingenting sammen

Interview foretaget af Barbara Hilton

Hver lørdag er akvarier og museer proppet med børnefamilier. Men i et samfund hvor vores generelle trivsel er på vej ned, og stress er på vej op, har mange familier i virkeligheden brug for meget færre aktiviteter. Ideen om kvalitetstid er misforstået, mener familiefar og antropolog Carsten Arnfjord Thomsen.

Hver aften kl. 19.45 ringer Carsten Arnfjord Thomsens ur. Der bliver sat te over, og han og hans kone sætter sig sammen med deres tre børn på 9, 15 og 17 år. Nogle gange spiller de spil, nogle gange ser de Kender du Typen, ofte snakker de, og andre gange er de bare stille. Det er et tilbud, ikke et krav, at deltage, men hver dag bliver der sat tid af til ro og nærvær med hinanden.

Ferien ind i hverdagen Familien har et sommerhus på 45 m2, hvor de alle fem sagtens kan tage fire uger i streg, uden at lave noget som helst, der er værd at instagramme om, fortæller Carsten, der er organisationsantropolog, og bl.a. arbejder med stressforebyggelse og sundhedsstrategier på arbejdspladsen. - I sommerhuset skal vi ikke opnå noget. Vi er bare sammen. I hverdagen, er det noget helt andet. Og det gav os sloganet: Vi skal have ferien ind i hverdagen, siger Carsten. - Vi er en hel almindelig børnefamilie. Vi er hverken hellige eller frelste. Vi kæmper med samme problemer som alle andre, der glemmer at sætte tid af til nærvær. Og netop derfor så vi et behov for at lave noget om. Og vi kan virkelig se, at det har en indvirkning på vores forhold til hinanden som familie, siger han.

At planlægge nærværet "Det, vi gør i min familie, kan måske også kategoriseres som ”kvalitetstid”. Men for mig er det et forsøg på at planlægge mit nærvær og ikke kun mit fravær."- Alle ønsker mere tid og mere mening, men vi bliver ved med at gøre ting, der modarbejder det. Og én af grundene er, at vi har misforstået, hvad kvalitetstid egentlig er. Som samfund, som familie og individ bliver vi ved med at køre over for vores indre røde lys, forklarer han.

Vi propper vores kalender med aktiviteter, der umiddelbart virker gode, og som vi gerne vil: Træne i den lokale boldklub, engagere os i børnenes skole, holde store familiefødselsdage, for ikke at nævne at se ens venner og dyrke egne hobbyer. Det er gode ting, men det er mængden, der gør skaden. Der ligger en god intention bag begrebet kvalitetstid, men det er egentligt et misvisende begreb, der peger på, at det vigtigste i livet er komprimeret.

- Det, vi gør i min familie, kan måske også kategoriseres som ”kvalitetstid”. Men for mig er det et forsøg på at planlægge mit nærvær og ikke kun mit fravær. Hvis ”kvalitetstid” ikke er en rytme, bliver det ikke til kultur dvs. en integreret del af hverdagen, tilføjer Carsten.

- For to-tre generationer siden levede man mere lineært og langsomt, og man havde sin plads i samfundet. Det er en god ting, at vi fik industrialiseringen og muligheden for at frigøre os og blive til det, vi vil. Men set i et historisk perspektiv står vi personligt og som samfund overfor problemer, vi endnu ikke kender den fulde konsekvens af, siger han.

Fire-dages arbejdsuge Udover at uret ringer ind til nærvær klokken 19.45 hver aften hjemme hos Carsten, har han også valgt kun at arbejde fire dage om ugen.

- At arbejde fire dage om ugen giver mig mere arbejdsglæde og gør mig mere effektiv. Jeg er med på, at det at træffe sådan et valg ikke er nemt, men jeg tror ikke, det er umuligt at finde områder i sit liv, hvor man kan prioritere anderledes, så selve livet har mere kvalitet, siger han.

- Når folk går ned med stress, siger de ofte, at det blev udløst af arbejde. Men når de kommer ud af behandling i den anden ende, handler det ofte mere om, at de ikke respekterede deres egne grænser, og at de glemte deres værdier. Vi smitter jo på godt og ondt vores børn gennem vores opdragelse. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilke signaler vi sender, og hvordan vi indretter vores hverdag som familie, konkluderer Carsten.